+45 2172 5046 gorm@palmgren.dk
Vælg en side

I 2015 gik et billede af en stribet kjole viralt og delte internettets brugere i to skarpt adskilte lejre. Omkring to tredjedel insisterede på, at kjolen var hvid med guldstriber, mens halvt så mange mente, den var blå med sorte striber. Kjolens ejer afslørede, at det store flertal tog fejl, men hvordan kan så mange mennesker forveksle hvid med blå – to farver der slet ikke minder om hinanden? Det spørgsmål fik flere psykologer og hjerneforskere til at kaste sig ind i kampen, og efter en række videnskabelige forsøg kunne forskerne bekræfte en teori om, at vi i bund og grund ikke kan stole ret meget på vores sanser. Uanset hvad vi rent faktisk ser, hører, lugter eller føler, så er det i sidste ende hjernen, som afgør, hvordan sanseindtrykkene skal fortolkes, og dermed hvordan vi opfatter verden omkring os.

Teorien om ‘predictive coding’ har eksisteret siden årtusindeskiftet, og den siger groft sagt, at hjernen bedre kan sammenlignes med en krystalkugle end en computer. Hjernen dvæler nemlig ikke ved hverken fortiden eller nutiden, men forsøger altid at være et skridt foran så den kan forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, og derved træffe de bedste beslutninger for, hvordan vi skal handle her og nu. I følge teorien sammenholder hjernen vores tidligere erfaringer med de sanseindtryk, vi løbende modtager, og skaber dermed en model af verden, som hjernen forventer at opfatte den.

Hold din hjerne skarp

  • Spis masser af grønt
  • Dyrk daglig motion
  • Løs krydsord

Hjernen stoler altså ikke blindt på sanserne, men skaber sit eget verdensbillede – en slags hallucination – og det kunne biologen Lara Schlaffke fra Ruhr University Bochum i Tyskland dokumentere, da hun i 2015 kastede et ekstra grundigt blik på den stribede kjole – eller rettere dens betragtere. Biologen placerede 28 forsøgspersoner i en hjerneskanner og kortlagde i første omgang hjernens nerveaktivitet, mens de betragtede et udsnit af kjolens blå og sorte farver hver for sig. Her var der ingen forskel i forsøgsdeltagernes individuelle hjerneaktivitet, men det var der til gengæld, når personerne så de to farver ved siden af hinanden i det originale billede af kjolen.

I denne situation udmærkede halvdelen af forsøgspersonerne sig ved en ekstra høj aktivitet i fire områder af hjernen, og det var netop disse personer, som fejlagtigt opfattede kjolens farver som hvid og guld. Hjerneområderne, der kom på overarbejde ved at se på kjolen, var blandt andet den såkaldte inferiøre frontale gyrus (eng: inferior frontal lobe), der ligger nederst i pandelappen og er kendt for at være involveret i opmærksomheden, samt isselappen (eng: parietal lobe), der er med til at træffe beslutninger i tvivlstilfælde. Resultaterne fik Lara Schlaffke til at konkludere, at synssansen sandsynligvis opfatter de rigtige farver – nemlig blå og sort – hos alle forsøgspersonerne, men at hjernen hos nogle af dem ikke kan acceptere den opfattelse og korrigerer farverne, så bevidstheden i stedet bliver beordret til at opleve dem som hvid og guld.