+45 2172 5046 gorm@palmgren.dk
Vælg en side

På årets sidste dag i 2019 modtog WHO en indberetning fra myndighederne i den kinesiske by Wuhan om en række tilfælde af lungebetændelse uden nogen kendt årsag. To uger senere afslørede analyser af prøver fra de smittede, at der var tale om infektioner med en helt ny type coronavirus, 2019-nCoV. På det tidspunkt kendte man kun til 41 bekræftede tilfælde af smitte og et enkelt dødsfald, men frygten for en ny uhelbredelig sygdom, der ville sprede sig over hele verden og lægge folk i graven i hobetal, fik myndigheder og forskere til at gå i alarmberedskab. Og frygten viste sig at være velbegrundet. Mindre end to måneder efter den første indrapportering havde det nye coronavirus spredt sig til hele Kina og videre til 28 andre lande, og antallet af smittede var eksploderet til 80.000 mennesker, hvoraf 2.600 havde mistet livet.

Der findes ingen behandling eller forebyggende vaccine mod coronavirus, og derfor har forskernes første prioritet været at udruste lægerne med nye våben mod smitten og den særlige form for lungebetændelse, COVID-19, som virusset forårsager. Flere eksisterende antivirale lægemidler, som blandt andet er blevet brugt til at nedkæmpe infektioner med de beslægtede virus SARS og MERS, bliver nu afprøvet i kliniske forsøg, og en række forskningsgrupper er i gang med at udvikle vacciner, der kan beskytte mod det farlige virus. Før i tiden tog det adskillige år at udvikle en ny vaccine, fordi man først skulle identificere og oprense et egnet antigen – fx et protein på overfladen af et skadeligt virus – som immunforsvaret kunne lære at genkende. Nu går man imidlertid mere målrettet til værks.

Blot få uger efter opdagelsen af det nye coronavirus lykkedes det kinesiske forskere at sekvensere hele virussets genom, der står skrevet med omkring 30.000 genetiske bogstaver og afslører mange intime detaljer om dets ejermand. I koden kan forskerne blandt andet læse om 2019-nCoVs oprindelse og slægtskab med andre virus, hvilken strategi det benytter til at inficere mennesker, og koden afslører også virussets svageste punkter, som forskerne kan rette deres angreb imod. Ved at nærstudere den genetiske kode kunne et amerikansk forskerhold således allerede den 19. februar udpege et protein på overfladen af coronavirus, der bliver brugt som en slags nøgle til at lukke sig ind i slimhindernes celler og derved starte en infektion.