Disse aktuelle artikler skrives på bestilling til levering indenfor en uge. Bestilling kan ske ved at sende e-mail til Palmgren kommunikation, hvori du anfører titlerne på de ønskede artikler.


 
Museunger lugter sig frem til mors bryster
Hos nogle pattedyr, fx kaniner, udskiller moderens bryster et hormonlignende duftstof, et feromon, der udløser et medfødt refleks hos den nyfødte unge, så den begynder at die. Men sådan er det ikke hos mus, der kan genkende lugten af moderens bryster fra deres tid i livmoderen. Amerikanske forskere har vist, at duften af musemors livmodervæske aktiverer sansenerver i hjernen, og hvis man vasker moderens brystvorter, kan de nyfødte unger ikke finde ud af at die.
Illustrationsforslag: Vedhæftede billede fra originalartiklens Figur 1A viser en billedsekvens af, hvordan den nyfødte unge lugter sig frem til musemors brystvorter. Den tilsvarende videosekvens er tilgængelig,så læseren kan skanne sig til den. Kontakt forskeren: Lisa Stowers, stowers@scripps.edu, 858-784-7285 eller Media Contact: Mika Ono, mikaono@scripps.edu, 858-784-2052
Kilde: Current Biology, 6/11 2012, Vol22, s1

 
Magnetiske celler med jernkrystaller bruges som kompas
For første gang har forskere isoleret de magnetiske celler, der bruges som en slags kompas af visse dyr. Cellerne har været svære at finde, fordi de ligger spredt rundt omkring, men forskerne fandt dem med en smart metode. De lagde celler fra en ørred (som navigerer efter kompas) under mikroskopet og studerede, hvordan de bevægede sig, når det magnetiske felt blev ændret. De afslørede, at enkelte celler drejede sig, så de altid 'pegede mod nord'. Undersøgelser af cellerne viste, at de magnetiske celler har tætpakkede jern-krystaller i deres ene ende.
Illustrationsforslag: Vedhæftede billeder fra artiklen viser hhv hvordan en markeret celle (rød pil) drejer sig efter det magnetiske felt, og et nærbillede af en magnetisk celle med cellekerne (blå) og jernkrystal (rød pil). Kontakt forskeren: Michael Winklhofer, Department of Earth and Environmental Science, Ludwig Maximilian University of Munich, Munich, GERMANY; tel: +49-89-2180-4207 (primary), +49-176-2312-8712 (secondary); e-mail:
Kilde: PNAS, 14/7 2012, Vol109, s12022

 
Hjernen glemmer på to forskellige måder
Når vi ønsker at glemme en ubehagelig oplevelse, så kan hjernen vælge mellem to forskellige måder at gøre det på. Ved hjælp af hjerneskanninger har britiske forskere vist, at man enten kan erstatte det dårlige minde med et godt et, så man altså forvrænger fortiden og husker en forkert, men bedre udgave af oplevelsen, eller så kan man alternativt helt slette mindet fra hukommelsen. De to måder at glemme på kontrolleres fra hver sin del af pandelappen og deres effekt på hippocampus, der gemmer på vores minder, er henholdsvis at øge aktiviteten (ændre mindet) eller mindske aktiviteten (slette mindet).
Illustrationsforslag: Figur 2B+D fra originalartiklen viser hvordan aktiviteten i hippocampus mindskes (blåt), når vi sletter et minde, mens den øges (gult), når vi ændrer det til en bedre udgave. Kontakt forskeren: Roland G. Benoit, MRC Cognition and Brain Sciences Unit, 15 Chaucer Road, Cambridge CB2 7EF, UK, roland.benoit@mrc-cbu.cam.ac.uk
Kilde: Neuron, 18/10 2012, Vol76, s450

 
Øret giver ny energi til transistoren
Når øret lytter, strømmer der elektroner over en membran i det indre øres såkaldte snegl, hvor fine sansehår registrerer lydbølgerne. Elektronstrømmen skaber en elektrisk spændingsforskel, og den har forskere på MIT nu udnyttet, så den fungerer som en slags batteri. Forskerne satte elektroder i øret på en hamster, og selvom øreenergien kun gav en beskeden effekt på 1,2 nW, så var det tilstrækkeligt til, at en lille transistor kunne sende radiosignaler. Forskerne håber, at øreenergi med tiden kan gøre eksempelvis høreapparater uafhængige af en eksterne energiforsyning.
Illustrationsforslag: Originalartiklens Figur 1 viser, hvor og hvordan elektroder og transistor er monteret i øret. Kontakt forskeren: Anantha Chandrakasan (Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, MA, USA), Tel: +1 617 253 0016; E-mail: anantha@mtl.mit.edu eller Konstantina Stankovic (Harvard Medical School, Boston, MA, USA), Tel: +1 617 573 3972; E-mail: Konstantina_Stankovic@meei.harvard.edu
Kilde: Nature Biotechnology, 8/11 2012, doi:10.1038/nbt.2394

 
Gen holder stress og depression borte
Forskere har opdaget, at genet neuritin kan få hjernens neuroner i hippocampus til at forgrene sig og danne nye forbindelser, der virker som et værn mod stress, angst og depression. Forskerne brugte genterapi til at blokere genet hos rotter, hvilket gjorde dem deprimerede. Genterapien kunne også bruges til at forstærke genet, og det gjorde omvendt rotterne i stand til at udholde kronisk stress bedre. Forsøgene viste desuden, at stress i sig selv hæmmer genet, og derved gradvist nedsætter hjernens muligheder for at beskytte sig mod skadevirkningerne. Opdagelsen kan føre til nye behandlingsmuligheder.
Illustrationsforslag: Vedhæftede billede fra artiklen viser i sort og grønt, hvordan genterapien (til højre) stimulerer neuronerne. Kontakt forskeren: Ronald S. Duman, Department of Psychiatry & Pharmacology, Yale University School of Medicine, New Haven, CT; tel: 203-974-7726; e-mail:
Kilde: PNAS, 10/7 2012, Vol109, s11378

 
Demente skal passe på med hjernegymnastik
Normalt siger man, at hjernegymnastik som krydsord og sudoku er godt for at forebygge demens og alzheimers, men nu viser det sig, at hjernegymnastikken kan risikere at gøre mere skade end gavn, hvis man først har udviklet demens i mild grad. Forskerne brugte et eksisterende lægemiddel til at dæmpe aktiviteten hos de let demente i hippocampus, som er ansvarlig for hukommelsen. Den behandling viste sig at forbedre de dementes præstationer i en test, hvor det gjaldt om at huske og genkende forskellige objekter.
Illustrationsforslag: Vedhæftede figur fra originalartiklen viser nogle af testbillederne, som forsøgspersonerne skulle genkende og samtidigt sige, om de var helt ens eller bare lignede hinanden. Kontakt forskeren: Dr. Michela Gallagher, Department of Psychological and Brain Sciences, Johns Hopkins University, 3400 N. Charles Street / Ames 105, Baltimore, MD 21218, E-mail: michela@jhu.edu
Kilde: Neuron, 10/572012, Vol74, s467